Mange frivillige var i går i gang med affaldsindsamling i Randers, arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening.

For eksempel i Værum, hvor 40 beboere i alle aldre hjalp med at indsamle dåser, cigaretskod, glas, papir og ølkapsler.

Blandt andet i grøftekanten på den trafikerede Hammelvej.

Her flød det med tomme øl- og sodavandsdåser samt papir fra take-away mad, som bilister havde smidt i grøftekanterne.

Randers Kommune tilbyder nu at hente det indsamlede affald, og borgerne kan tippe kommunen om affaldet via appen “Giv et praj.”