Efter et brutalt overfald i Randers tidligt fredag morges, blev en blot 18-årig mand fredag varetægtsfængslet ved retten i Randers.

Den 18-årige, der i forvejen er kendt af politiet, er nu sigtet for at have slået en 21-årig mand fra Hadsten ned på et diskotek i Storegade.

Et overfald som blev overværet af flere vidner.

Den 18-årige mand blev varetægstfængslet i fire uger, oplyser Østjyllands Politi. Den 18-årige har ikke kæret fængslingen.