Randers Kommune har ansat Jim Knudsen som ny skoleleder på Korshøjskolen.

Jim Knudsen har været ansat i skolevæsenet siden 2007. De første syv år som underviser på Kristrup Skolen, hvor han også fik sin første lederstilling som konstitueret viceskoleleder i 2014. Siden 2015 har Jim været viceskoleleder på Korshøjskolen, hvor han nu tiltræder stillingen som skoleleder. Han er derfor allerede et kendt ansigt på skolen.

Han tiltræder den 1. maj 2018.