Skal politikerne kunne bevilge penge på stedet, når de mødes med borgere, der har ønsker til forbedringer ?

Det skal Landdistriktsudvalget i Randers Kommune drøfte på mødet i dag.

Hvis udvalget ønsker at etablere en ordning, kan man ifølge forvaltningen fastsætte en grænse for straks-bevillinger på eksempelvis 10.000 kr.

Landdistriktsudvalget har en pulje til igangsætning af egne initiativer – den såkaldte “landdistriktspulje”, og i puljen er der pt. godt 400.000 kroner. Der er således dækning for eventuelle “straks-bevillinger”.