Cyklister er særligt udsatte i vejkryds, hvor to ud af tre alvorlige cyklistulykker sker. Derfor deltager Randers Kommune i den landsdækkende kampagne “Brug 2 sek. mere ” i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik.

” Ulykkerne sker ofte, når biler og cyklister møder hinanden. Derfor ser jeg frem til den nye kampagne, der skal skærpe både bilisters og cyklisters opmærksomhed, så vi forhåbentlig kan nedbringe antallet af cyklistulykker i fremtiden, ” siger Frank Nørgaard, formand for Miljø- og teknikudvalget.