Nu bliver det lettere at finde cykelruter, forslag til gåture, fiskevand og skjulte naturperler, hvis man vil på tur langs Gudenåens bred.

Midlet er et nyt digitalt kort, som man finder på oplevgudenaa.dk. Kortet rummer seks forskellige indgange:

En for sejlende, en for lystfiskere, en for cyklende, en for vandrende, en for ridende og en for dem, der gerne vil finde spændende seværdigheder.

Det er GudenåSamarbejdet, som står bag udviklingen af kortet.