Inklusion er en stor udfordring for folkeskolen i Randers Kommune. 77 procent af lærerne svarer, at de har elever, der ikke får den støtte, som de har behov for

 

Kommunens skoler og elever er i en situation, hvor man fra politisk hold ønsker ændringer i specialundervisningsindsatsten, da man mener, at der bruges for mange penge på området. Det siger en ny inklusionsundersøgelse fra Randers Lærerforening.

“Det værste er, at 77 procent oplever, at de har elever, der ikke får den støtte, som de har behov for”, siger formanden for Randers Lærerforening Leif Plauborg.

“Lærernes arbejdsmiljø bliver forringet, når man ikke har mulighed for at udføre arbejdet i en kvalitet, der tilfredsstiller en selv, altså når man føler, at man kunne og burde gøre det bedre. Det giver sig udslag i, at man fx ved, at man med uddannelse i forhold til fx en bestemt diagnose, kunne give ikke kun det inkluderede barn, men også resten af klassen et bedre undervisningstilbud. Det sker, når man bruger sin arbejdstid på  ”at slukke brande”, fordi andre opgaver stjæler tiden fra enten hele klassen eller grupper af elever”, mener han.

Undersøgelsen siger at 90 procent af lærerne oplever, at der er børn med særlige faglige, sociale eller adfærdsmæssige udfordringer i almenklasserne. Det har været stabilt gennem de sidste undersøgelser. Andelen af lærere, der mener, at de har elever, der tidligere ville have fået et tilbud udenfor klassen er stabilt i forhold til tidligere undersøgelser – andelen der har svaret ja til dette er steget fra 54 procent i 2016 til 65 procent i 2018. Og hele 70 procent af lærerne der ikke føler sig uddannelsesmæssigt rustet til denne opgave er steget fra 69 procent til 70 procent.

 

Tages ikke højde for

“Vi kan se på svarerne, at mange siger, at der ikke er taget højde for de inkluderede elever i forhold til arbejdstilrettelæggelsen. I praksis betyder det, at lærerne ikke får den fornødne tid til at varetage opgaver i forhold til den inkluderede elev eller resten af klassen”, siger lærerforeningens formand Leif Plauborg.

“Man kan sammenligne det lidt med at planlægge en børnefødselsdag, hvor der kommer 22 børn til festen. De har forskellige allergier i forhold til mad, og det skal der laves mad efter, men der er ikke tid nok til at købe ind og lave de forskellige retter – konsekvensen er den, at der er nogle, der ikke får del i boller og chokolade”.

Den ekstra udfordring er, at her er der børnefødselsdag flere gange hver dag, tilføjer han.

Undersøgelsen er på nogle områder som forventet, mener han. Og der er trods alt lidt at glæde sig over.

“Det er glædeligt, at man oplever, at der er en stigende opbakning fra ledelsen i forhold til tidligere og at man får hurtigt hjælp fra ressourcepersonerne på skolerne. Desværre mangler man stadig at tale om en række forhold ude på skolerne i forhold til inklusion – det er i hvert fald lærernes oplevelse. Det er også positivt, at man har et godt arbejde i forhold til overgangen fra dagsinstitution til børnehaveklasse. Ressourcepersoner, der hurtigt og aktivt kan hjælpe lærerne i forhold til elever med særlige behov er vigtigt, men læreren skal også have indsatsmuligheden i det daglige. Tænker vi igen børnefødselsdag, så kan det sammenlignes med at man får et koncept for festen forærende og selv skal gennemføre det, eller der kommer nogle og bistår hele fødselsdagen igennem”.

 

Fint med mangfoldighed

Folkeskolen skal være mangfoldig – det er i folkeskolen, man mødes, både i forhold til, at direktørsønnen møder den offentlig ansattes datter, eller elever med forskellig etnicitet mødes.

“Det skal vi holde fast i”, siger Leif Plauborg

“Men såfremt læreren ikke har mulighed for at være ordentligt forberedt til undervisningen og har mulighed for at differentiere denne, såfremt man ikke har uddannelse i forhold til fx den specialundervisningsopgave man skal løse, såfremt skolen ikke har de rette rammer i forhold til de inkluderede elever, vil det have negative konsekvenser for undervisningsmiljøet og elevernes faglige udbytte af undervisningen. Samtidig presser det læreren, at man ved, at opgaveløsningen ikke er optimal”, mener han.

Af de kommunale statistikker kan man se, hvor der er den største vandring til specialtilbuddene – det er særligt ved overgangen til 7. klasse, at der sker en voldsom stigning i antallet af elever, der henvises til et særligt tilbud. Og det er der fokus på hos Leif Plauborg.