En ny analyse udarbejdet af landsforeningen Danmark på Vippen viser, at 69 procent af alle statsstøttekroner til dansk scenekunst udbetales i Region Hovedstaden

 

 

Og det i sig selv er ikke godt nok, mener Peter Westphael – leder på Randers Egnsteater. Det får hele vækstlaget til at søge mod København, siger han.

“Godt nok får vi det, vi søger her på stedet, men kommunen gør ikke. I gamle dage hed det sig at hver borger giver 50 kroner hvert år til teatret. Det giver små fem millioner til teatret hvert år. Og så kunne Randers kommune får 50 procent refunderet af staten. Men sådan er det ikke mere. Statens refusion er faldet til 34 procent. Det statslige engagement er faldet, og det går ud over kommunen, for de bibeholder at give os den samme andel. Det er en udhuling af provinsen, mener jeg”.

Det er de større byer udenfor Aalborg, Aarhus, Odense og København, der har egnsteatre. De andre byer har en landsdelscene samt teaterskoler.

Når statens støtte til teater, ballet, opera mm. uddeles, er det Region Hovedstaden, der modtager langt de fleste støttekroner, nemlig 69 procent. Region Midtjylland modtager 15 procent, mens regionerne Syddanmark, Nordjylland og Sjælland modtager henholdsvis otte, seks og to procent til scenekunst. Det viser en analyse, som Danmark på Vippen udgiver i forbindelse med en konference om fremtidens scenekunst, som Kulturministeriet netop har afholdt.

”Det er jo helt tydeligt, at der skal ske ændringer i støttestrukturen, hvis man fra politisk side vil holde fast i visionen om et Danmark i balance. Vi har brug for kultur i hele landet, og vi har alle krav på, at vores skattepenge fordeles efter en vis grad af rimelighed. Og hvis vi skal holde flere dele af landet attraktive, skal der altså også være mulighed for, at teatre uden for storbyerne kan udvikle sig,” siger Kim Ruberg, formand i Danmark på Vippen.

Peter Westphael mener dog at det er vigtigt at der er en metropol i Danmark for scenekunsten, problemet er bare at der kun er en og at det hele tilfalder København.

“Hvis du ikke kan få penge til at fire unge fyre hopper på glas i en viadukt i Aalborg, så søger de jo mod København, hvor de vil får støtte både i for af kroner, men også omtale af nationale medier. Det siger jo sig selv”, siger Peter Westphael.

Han mener, at man i Randers vil kunne lave meget mere kultur for flere penge – penge der ikke kommer i øjeblikket.

Han mener heller ikke, det er i orden at man i ministeriet lige laver et halv times møde dagen før en stor deadline – det siger jo sig selv, at det kun er københavnerne, der kommer så.

“Hvem herovre fra bruger en hel dag på at rejse til København for en halv times møde om støttekroner. Det kender jeg ingen, der gør”, siger teaterlederen.

 

Uforholdsmæssig stor støtte

Analysen viser bl.a., at udbetalingerne til Det Kongelige Teater og Det Københavnske Teatersamarbejde tilsammen udgør 50 procent af al støtten. Til sammenligning modtager de store institutionsteatre, herunder landsdelsscenerne i Aarhus, Odense og Aalborg, tilsammen 20 procent af støtten. I tallene indgår ikke turnevirksomhed.

”Selvfølgelig skal vores hovedstad have stærke nationale scener, som skal have støtte til at lave store og omkostningstunge opsætninger. Men man må stille spørgsmålstegn ved, om det virkelig er til gavn for scenekunsten i hele Danmark, at så forholdsmæssigt stor en del af støtten går til hovedstaden,” siger Kim Ruberg.

Dette er Peter Westphael helt enig i.

“Selvfølgelig skal vi have en stærk national scene, men det skal ikke være på bekostning af provinsen, for her er også masser af kultur”, siger Peter Westphael.

Derfor anbefaler Danmark på Vippen, at Kulturministeriet foretager en gennemgang af den geografiske fordeling af støtte til alle områder inden for scenekunst i Danmark, og at man lægger frem, hvad der lige nu gøres for at sikre, at uddelingen af støtte foregår på så geografisk objektivt et grundlag som muligt.

 

“Nationale” medier

Men Peter Westphael, leder af Egnsteatret i Randers, mener, at det ikke alene er kulturkronerne, der er skyld i skrævvridningen. Også de nationale medier har skylden for at kulturen bliver udvandet i provinsen.

“Da vi lavede “Børn i centrum” og fotograferede 15.000 børn var der ingen nationale medier, der gad lave noget på det. Men så lavede jeg noget i Ørestaden, hvor jeg fotograferede 1500 børn – det kom i TV-Avisen to gange”, fortæller Peter Westphael og undrer sig.

“Det var lige udenfor deres kontor og de kunne forholde sig til det. Men sådan burde det jo ikke være”, mener Peter Westphael.

“DR er et nationalt medie, og de burde definerer sig som ét. Men vi får heller ikke besøg af hverken Berlinske eller Politiken – eller Jyllands Posten for den sags skyld, selvom de bor i Aarhus”.

Et andet eksempel som Peter Westphael giver er sidste års succes med Watermusic. Her var det kun Information og Gaffa der mødte frem af de skrevne nationale medier.

“Da jeg så henvendte mig til Berlinske bagefter for at høre, hvorfor de ikke kom, fik jeg at vide at de ikke var et reklamebureau for Randers Egnsteater. Det stiller jeg mig undrende overfor – vil det sige at enhver anmeldelse er en reklame eller vil det sige, at jeg skal reklamere i deres avis, for at få omtale”, spørger Peter Westphael.