En livsfarlig form for hærværk i et skovområde ved Randers har skabt forargelse. I weekenden fandt brugere af Romalt Bakker flere søm slået ned i trærødder på det anlagte cykelspor.

Nu har ejeren af skoven, Randers Kommune, meldt sagen til politiet

“Vi kigger på sagen og håber at kunne finde frem til gerningsmændene. Vi opfordrer de skyldige til at tage kontakt til os eller kommunen,” siger kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, Jeanette Løw Rasmussen, til TV2 ØSTJYLLAND.