Randers Bibliotek er udpeget af en jury som en ud af to vindere af konkurrencen “Skab Fællesskab”. Som præmie modtager Randers Bibliotek 50.000 kroner til projektet.

Tænketanken Fremtidens Bibliotek er afsender på konkurrencen. Tænketanken ønskede bud på, hvordan biblioteker kan bruge deres kulturelle kerne til at afhjælpe ensomhed blandt ældre. På Randers Bibliotek har man igangsat et projekt i samarbejde med Bysekretariatet – Det boligsociale team i Randers Nordby, hvor enlige ældre fra Nordbyen, som ikke benytter byens kulturelle tilbud, er målgruppen.