Det er ikke lægevagtens bord at forlænge recepter på medicin, der ikke er livsvigtig. Og hver gang de skal bruge tid på den slags henvendelser, går det ud over medborgere, der rent faktisk er alvorligt syge.

Det siger Poul Kraghede, der er læge og medlem af lægevagtsudvalget i Region Midtjylland

Regionen gentager derfor nu en kampagne med fokus på receptfornyelser og tips om, hvornår det er nødvendigt at kontakte lægen.