En 28-årig mand, der ikke har kørekort, blev i går anholdt for narkokørsel på Hadsundvej i Randers.

Politiet ransagede mandens bil, hvor de fandt en machete med et 23 cm langt blad.

Den 28-årige forklarede, at han bruger macheten til at slå sit græs med.

Betjentene mente dog ikke, at den forklaring holdt, og han fik derfor – udover en tur til stationen – også en sigtelse for brud på knivloven.