En 29-årig mand fra Georgien blev i dag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers. Han sigtes for tyveri i Aldi på Mariagervej i Randers søndag sammen med flere medgerningsmænd.

Den 29-årige tabte sin pung i butikken og kom dagen efter tilbage efter den.

Han blev dog bedt om at henvende sig på politistationen i Randers for at få sin pung. Det gjorde han i går, hvor han blev anholdt og sigtet for tyveri.