Randers Byråd godkendte på mødet i går en lokalplan, der gør det muligt at etablere en ny vindmøllepark ved Overgaard.

Bliver mulighederne i planen realiseret, vil vindmølleparken kunne levere strøm svarende til godt 127.000 husstandes forbrug.

De i alt 46 møller kan have en totalhøjde på 150 meter.

Med byrådets vedtagelse vil forvaltningen nu offentliggøre de endelige planer. Forvaltningen vil samtidig give en VVM-tilladelse til projektet. Herefter er der 4 ugers klagefrist, hvor det vil være muligt at klage over retlige forhold.