7. årgang på Randers Realskole har den sidste uge haft anderledes skoledage hvor de i grupper har arbejdet med forskellige innovationsprojekter og i dag løber den afsluttende innovationsevent for inviterede erhvervsfolk af stablen. Forældre og andre interesserede var også inviteret til at kigge med på elevernes nye vinkler på fremtiden og hele hallen emmer af spændende projekter og god energi.

Eleverne har udviklet og skabt deres bud på kreative løsninger og i dag har de fremvist deres flotte udstillinger og pitchet deres ideer for innovationsprojekterne for 16 gæstedommere.