Et fireårigt projekt med fokus på overvægtige børn og unge er netop afsluttet, og parterne kan præsentere et flot resultat. Hele 80 procent af deltagerne har tabt sig eller vedligeholdt vægten efter et år, oplyser Randers Kommune i en pressemeddelelse.

Projektet er et samarbejde mellem Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner samt Børneafdelingen på Regionshospitalet i Randers.

Det er blevet støttet af satspuljemidler.