Beredskab & Sikkerhed har igen udstedt afbrændingsforbud for Randers og Favrskov og fastholder forbuddet i Syddjurs og Norddjurs.

Det tørre vejr har gjort naturen knastør med stor brandfare overalt i haver og naturen.

Slut med at brænde haveaffald eller bruge ukrudtsbrænder eller at bruge ild eller grill i naturen og på offentlige pladser.

Grill på privat ejendom må kun ske på et fast, ubrændbart underlag – og med stor forsigtighed, lyder meldingen fra Beredskab & Sikkerhed.