En 47-årig mand blev i går kl. 17.02 sigtet for at overtræde det afbrændingsforbud, der for tiden gælder i hele landet. Manden havde tændt en kuglegrill på græsplænen i Doktorparken i Randers for at lave mad sammen med familien. En borger ringede til politiet og anmeldte forholdet. Da betjentene kom frem, slukkede manden straks grillen, som han blev bedt om, hvorefter han blev sigtet.