Der var masser af sol, musik og glade mennesker på stranden i Grenaa i lørdags, da Radio ABC afholdt Beach Party

 

I år var det 26. gang, at Radio ABC kunne præsentere Beach Party på Grenaa Strand, og atter engang forløb årets fest i det østjyske over al forventning. Og atter i år lukkede man 10.000 østjyder ind på pladsen – heraf en stor del fra Randers, hvor der var sat busser ind på strækningen Randers-Grenaa.

Solen bagede fra en fuldstændig skyfri himmel, og med afbrændingsforbuddet i Grenaa, kunne man måske frygte, at det ville give problemer, når folk røg cigaretter på pladsen, men her havde arrangørerne også taget deres forholdsregler og etableret specielle rygeområder med overdimensionerede askebægre. Derudover havde Radio ABC lejet en brandbil med mandskab på Beredskabsgården i Grenaa.

Festen på stranden forløb uden problemer, og publikum blev underholdt i 12 timer med musik af blandt andet Kelde, Citybois, Pilfinger, Basim, Bro, Jon, Johnny Deluxe, Skinz, Uso, Benal, Hedegaard, Ina Wroldsen, ItaloBrothers, TooManyLeftHands og mange flere.

 

Foto: Allan Niss, FotoNiss.dk