iPads er ikke kun til stillesiddende aktiviteter. Det ved børnene i Børnehuset Overvænget i Randers.

Her er de i løbet af sommeren i gang med et forløb om natur og dyreliv, hvor de bruger iPads og digital teknologi som et aktivt læringsredskab.

I Børnehuset Overvænget har pædagogerne stort fokus på børnenes digitale dannelse. Her arbejder de med at udvikle børnenes tilgang til digitale medier ved at bringe medielege med ud i naturen.

Et forløb, der ifølge en pressemeddelelse fra Randers Kommune giver børnene en udvidet forståelse for teknologiens anvendelsesmuligheder.