Sangen ”Mandela Under The Sun”, som er skrevet af det danske band Natural Born Hippies, er blevet valgt til at være den officielle støttesang for Mandela familiens velgørenhedsbrand ”Long Walk to Freedom” samt alle brands og projekter herunder.

Efter nogle års pause fra bandet, hvor medlemmerne har haft travlt med børn, familie og opstart af div. selvstændige firmaer, har de nu som ambassadører for ”Long Walk to Freedom Library Project” skrevet en sang til fordel for det biblioteksprojekt som skal hjælpe afrikanske børn til at læse. Mange vil sikkert huske Natural Born Hippies fra start 00’erne, hvor bandet havde stor succes i hele Europe med sangene ”Lola (if you ever)”, ”Am I Not Sweet” og ”In Your Dreams”. Natural Born Hippies lå i Power-rotation på både MTV og den tyske musikkanal VIVA.

Lyt med da Bo Ørris fik en snak med Dan Hougesen om projektet

 

Måske kan succesen gentage sig efter knap 20 år, idet deres nye nummer allerede nu bliver spillet på radioer i både Tyskland, Danmark, Norge, England og Sydafrika. Der har været stor interesse for projektet og derfor fik bandet mulighed for at fremføre nummeret live i Go’ Morgen Danmark på selve udgivelsesdagen.

Desuden blev bandet omtalt i 18:30 nyhederne på DR1 og historien er også blevet dækket i flere danske aviser og medier. De medvirkende på sangen, der udkom 18. juli 2018, er Natural Born Hippies og Soweto Gospel Choir, og der er planer om flere udgivelser af sangen i både internationale og nationale versioner, hvor forskellige kunstnere vil blive inviteret til at medvirke.