Der er kaldt forstærkning til den store brand i Dansortering på Ørneborgvej 21 i Randers.

Og det er forventingen, at branden vil tage meget lag tid at slukke, fortæller Kasper Sønderdahl, der er beredskabsdirektør i Beredskab og Sikkerhed.

– Området er spærret af, og vi har tilkaldt forstærkning fra Beredskabsstyrelsen, fordi vi forudser, at vi kommer til at arbejde derude i meget lang tid. Vi arbejder på at bringe det under kontrol, men det brænder stadig meget kraftigt derude, siger han.