Randers leverede lørdag et fornemt comeback i Superligaen, da holdet vendte 0-3 til 3-3 i Esbjerg.

Efter en time førte Esbjerg 3-0. Men da målmand Patrik Carlgren reddede et straffespark vendte kampen fuldstændig. En oplevelse på kanten af det vanvittige.

– Vi var døde og begravet med 20 minutter igen. Det var ikke en mindeværdig præstation, men en mindeværdig kamp.

– Det er nemlig sjældent, at man kan præstere så ringe i så lang tid og så stadig få udbytte af det, siger den angrebsivrige back og målscorer til 3-3, Erik Marxen.

Randers har fem point efter de første fire kampe, og møder i næste runde AGF.