Den omkonstituering, der førte til at tre politikere i Randers mistede deres udvalgsformandsposter, var ugyldig.

Det har retten i Randers slået fast, og dommen skal have en række konsekvenser, hvis det står til Velfærdslisten og Beboerlisten.

De mener at en lang række beslutninger og afgørelser skal genbehandles, hvis en berørt borger beder kommunen om det.

Samtidig mener de to lokallister, at tre byrådsmedlemmer fra Venstre, der fik penge ud af omkonstitueringen, skal betale ca. 1,4 millioner kroner tilbage til kommunekassen.

De to listers forslag skal nu til politisk behandling.