Aarhus Airport laver endnu en tilføjelse til de seneste års efterhånden lange række af ruteåbninger.

Denne gang er det Europas næststørste lavprisselskab easyJet, der til november åbner en rute mellem Aarhus og Gatwick i London.

Der bliver to ugentlige afgange, mandag og fredag.

“Gatwick er  den næststørste lufthavn i Storbritanien efter Heathrow, og det betyder, at et væld af nye destinationer kommer inden for rækkevidde af østjyderne. Fra Gatwick er det blandt andet muligt at flyve direkte til New York, Amsterdam, Barcelona, Budapest, Orlando og Buenos Aires,” siger Peter Høgsberg, direktør i Aarhus Airport.