To teams med specialister i klimatilpasning har udarbejdet forslag til klimatilpasning i Randers. Klimabåndet, som projektet hedder, skal beskytte Randers mod stormflod og give oplevelser og muligheder med vand og natur i Randers.

Nu er turen så kommet til borgerne i Randers, som inviteres til at komme med forslag til klimatilpasning i byen. Det fortæller Mia Rix, der er projektleder for Klimabåndet:

“Hvad synes de om de her forslag, og har de andre gode idéer? Og hvad synes de i øvrigt er vigtigt, at vi husker i den udvikling af byen, der skal ske omkring vandet?” siger hun.

Fra på onsdag den 15. august kan borgere komme ned i den nye blå container på Dronningekajen kaldet Havnegadeboksen og snakke og dele bekymringer.