Klimaprojektet, Storkeengen, som Randers Kommunes og Vandmiljø Randers står bag, er blevet stoppet af en klage fra Botanisk Forening.

Projektet er ellers kåret til at være blandt Danmarks bedste klimatilpasningsprojekter.

Projektet skal klimatilpasse Vorup samtidig med at bevare bynaturen og tilpasse Gudenåens floddelta til de massive oversvømmelser, der opstår ved stormflod.

Klagen skal nu behandles hos Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Først når afgørelsen er klar , ved kommunen og Vandmiljø Randers, om projektet kan forsætte.

Hvornår afgørelsen falder, er der endnu ingen der ved.