MTB Randers Street Challenge 3.0 finder sted torsdag i Randers Ugen og i år gentager MTB Randers succesen fra de sidste to foregående år. Igen i år er der tale om årets vel nok mest spektakulære MTB løb i centrum af Randers.

MTB Randers Street Challenge er et mountainbike-gadeløb med en lang række forhindringer, som rytterne skal igennem.

 

Ruten er ca. 5 kilometer lang, og der køres så mange omgange som man kan nå på 90 minutter. Der bliver deltagelse af både erfarne MTB ryttere, licen-ryttere og begyndere. Løbet bliver inddelt i forskellige aldersklasser, og der bliver både herre-, dame- og børneklasser. Ruten bliver både sjov og udfordrende, så der bliver også meget at se på for publikum. Løbet byder på en række nye forhindringer, men der bliver selvfølgeligt gensyn med hajbassinet, lastbilen, trapperne, broen, bølgerne og en lang række andre forhindringer.

I år er ruten ca. 1 km længere, og der lægges 30 min til køretiden. Så får alle en chance for at prøve de mange forhindringer flere gange.

Igen i år garanterer vi, at ALLE ryttere kommer til at køre steder hvor de ikke har kørt før! – og vi tør godt love at ruten i år byder på endnu flere oplevelser. Der vil også blive et hemmeligt STRAVA-segment med en fin præmie til den bedste rytter. (der vil blive trukket lod, hvis flere ryttere har samme tid).

Lyt med da Jesper Thomassen besøgte Bo Ørris til en snak om løbet