Aarhus-virksomheden Kosan Crisplant, der i 2015 kom på saudiarabiske hænder, og som sidste år rundede en milliard kroner i omsætning, skal flytte.

Kosan Crisplants 125 medarbejdere blev i dag orienteret om, at virksomheden flytter til Randers.

Det skriver Randers Amtsavis.

Flytningen kommer som en overraskelse og betegnes som nødvendig for at kunne rumme de kommende års projekterede vækst.