Forestil dig en dansk domstol, der afsiger en dom. Gerningsmanden er skyldig – loven er brudt. Som følge af lovbruddet har gerningsmanden beriget sig på ugyldigt grundlag. Offeret har lidt et tab. Herefter sker der intet. Ingen konsekvenser overhovedet. Nu undres du nok.
Forestil dig så, at gerningsmanden var med til at bestemme konsekvenserne – offeret blev omvendt sat uden for døren. Nok ikke så underligt, at der ikke var nogen konsekvens. Nu begynder din retsfølelse måske at blive lidt udfordret.
Forestil dig nu, at gerningsmanden er politiker. En folkevalgt, der bryder den lov, som vedkommende er valgt til at varetage og værne om. Nu bliver din retsfølelse sikkert krænket ved tanken om, at politikere kan slippe ustraffet fra lovbrud – i modsætning til almindelige borgere. “Er loven ikke lige for alle?” spørger du måske.
Som konservativ tror jeg på lov og orden. Bryder man loven bør det have en passende hård konsekvens, der virker præventivt på gerningsmanden og på alle andre med samme moralsk anløbne motiver og for, at offeret skal føle en form for oprejsning (retfærdighed). Samfundet bør altid stå på offerets side, hører vi tit.
Desværre udspillede ovenstående scenarie sig i Danmark, ja nærmere betegnet vor egen Randers Kommune. Vil vi virkelig acceptere, at vi lever i en kommune, ja i et land, hvor forbrydelse betaler sig? Og hvad stopper så gerningsmanden næste gang?
Bo Vestergaard Hansen
Formand for Konservative i Randers
