Gældsstyrelsen styrker inddrivelsen af gælden til det offentlige.

Derfor kan både Grenaa og Randers se frem til 30 nye arbejdspladser, og altså 60 i alt.

De nye medarbejdere søges inden for et bredt fagligt og uddannelsesmæssigt felt.

– Selvfølgelig søger vi en stor faglighed, men vi søger også nogle kolleger, som har de rette menneskelige egenskaber. Det er vigtigt, at dialogen med borgerne sker med respekt, tillid og forståelse, for vi arbejder ofte med borgere, som er havnet i en økonomisk svær situation, siger underdirektør i Gældsstyrelsen Maibrit Brandt.

Der er ansøgningsfrist den 12. september.

Gældsstyrelsen har hovedsæde i Middelfart og har lokationer syv steder i landet – foruden Middelfart er det Ringkøbing, Thisted, Tønder, Grenaa, Roskilde og Randers.