Bedst som man troede at der var faldet ro over det meget omstridte byggeri af Hal 4 ved Arena Randers, skal politikerne igen tage stilling i sagen.

Det viser sig nu, at D.S.I.Randers Idrætshaller ønsker at få overdraget dels den jord, arenaen ligger på og dels parkeringspladsen umiddelbart syd for hal 4.

I dag er Arenaen en bygning på lejet grund, hvilket betyder, at selve bygningerne ejes af Randers Idrætshaller, mens jorden ejes af Randers Kommune. Og det giver problemer.

En bygning på lejet grund gør det nemlig umuligt at kurssikre det planlagte kreditforeningslån til hal 4.

Derfor ønsker D.S.I.Randers Idrætshaller at få overdraget jorden, så man kender den fremtidige ydelse.

Politikerne i Udviklingsudvalget drøfter sagen i dag.