Randers HK fik en svær lodtrækning, da der i går blev trukket lod til kvartfinalerne i pokalturneringen.

Holdet skal på udebane møde de danske mestre fra København Håndbold.

Gårsdagens lodtrækning gav flere spændende kampe. Blandt andet møder de forsvarende pokalvindere hos kvinderne, Team Esbjerg, den mest vindende klub i dansk håndbold, Viborg HK.

Kvindernes 1/4-finaler afvikles i uge 38.

Randers HK indleder håndboldligaen med en hjemmekamp mod Odense Håndbold på onsdag.