Fra i dag kører der igen tog i Randers, men passagerne skal fortsat væbne sig med tålmodighed.

I otte uger har der ikke kørt tog på strækningen mellem Langå og Aalborg på grund af sporarbejde. I stedet har der været indsat togbusser med længere rejsetid til følge. Og selv om togene kører på ny bliver der igen længere rejsetid.

Togene mellem Aarhus H og Aalborg vil køre efter en ændret plan helt frem til den 8. december på grund af bro- og signalarbejde.

Frem til 5. oktober skal man på strækningen forvente en længere rejsetid på op til 45 minutter.

Derudover er det ikke helt slut med togbusser. Frem til 5.oktober er der i de sene aften- og nattetimer togbusser mellem Randers og Hobro, oplyser DSB .