Til næste år er Aarhus Airport sammen med Århus Charter klar med direkte fly fra Aarhus til to af det græske øhavs mest eftertragtede destinationer, nemlig Kreta og Zakynthos.

Adgangen til de to nye soldestinationer har været efterspurgt blandt det stigende antal rejsende fra Aarhus Airport og bliver en realitet fra sommeren 2019.

Tilføjelsen af de græske favoritter lægger sig i halen af en lang række nye ruter fra Aarhus Airport. Alene i år har lufthavnen præsenteret otte nye destinationer.