En mand blev kørt på sygehuset efter en trafikulykke på Grenåvej mellem Drastrup og Fausing i morges.

Politiet fik anmeldelsen klokken 6.20, og ulykken skete i forbindelse med en overhaling, som den tilskadekomne bilist foretog.

Herunder kolliderede han med en modkørende bil, ført af en 41-årig mand fra Randers. Denne person kom umiddelbart ikke noget til, oplyser politiet.

Den tilskadekomne slog sin hofte, men hvor alvorligt ved vi umiddelbart ikke, oplyser Østjyllands Politi.

Ulykken medførte en del trafikale problemer.