På Blicherskolen i Spentrup har eleverne pumpet cyklerne og smurt kæderne for at deltage i kampagnen Alle Børn Cykler.

Kampagnen ruller to uger i september i hele Danmark og skal motivere flere elever til at cykle til skole.

Og eleverne fra Blicherskolen har deltaget i den landsdækkende cykelkampagne i mange år.

“De finder ud af, hvor dejligt det er at kunne bevæge sig rundt i lokalområdet uden hjælp fra deres forældre,” siger Claus Bendsen, der er lærer på Blicherskolen.