Kan man overhovedet bruge det ord, når man snakker børn med handicap? Alligevel bliver det brugt af politikerne i Randers, når man skal reducere udgifterne til specialundervisning.

En mor skrev i en kommentar på Facebook, ”at forsøge at sidestille børn med handicaps med almindelige børn og at sidestille situationen med almindelige familier er ganske enkelt et udtryk for manglende empati og forståelse for de børns situation”. Jeg kan kun give hende ret.

Som mor til et barn på Firkløverskolen kan jeg forsikre om, at børnene netop er på Firkløverskolen, fordi de har et handicap og ikke er som almindelige børn. De har brug for et heldagstilbud med specialpædagogisk viden, der kan hjælpe og guide dem i forhold til sociale kompetencer, selvhjulpenhed og andre færdigheder.
Min datter var heldig at starte i 0.klasse, dengang var de 5 børn i 0.klasse. I dag er der vel 15 børn i hendes årgang – jeg har opgivet at følge med – alle sammen børn, der har været forsøgt inkluderet i den almene folkeskole. Derfor spørger jeg Randers Byråd:
Hvorfor er udgifterne stigende til specialundervisning? Er det pga. af specialskolerne? Fordi Firkløverskolen ikke har kunnet løfte opgaven? Fordi den almene folkeskole har lykkedes med inklusion?
Firkløverskolen er redningskransen, der hjælper børnene tilbage til trivsel og skolen, dermed muligheden for at komme videre i livet, med mulighed for at kunne klare sig selv. At bidrage til samfundet og ikke blive en udgift.

Hvorfor skal børn, der allerede har været igennem mislykket inklusion og endelig modtager undervisning, betale regningen? Hvem skal hjælpe de børn i fremtiden, det mislykkedes at inkludere?

Nogle politikerne i Randers byråd vælger, at Firkløverskolen skal bidrage til opfyldelsen af målsætningen om at reducere de samlede udgifter til specialundervisning. Man vælger at reducere i den tid, hvor interne konsulenter kan yde supervision til skolens medarbejdere samt interne og eksterne kurser. Dermed fjerner man det stillads, der er nødvendigt for at hjælpe børnene tilbage til skolen og give dem mulighed for læring. Muligheder som helt almindelige børn og familier tager for givet.

Derfor spørger jeg Randers Byråd, hvorfor vil man ikke investere i børnene og beholde den kompetence, som Firkløverskolen har, så Firkløverskolen kan bidrage med specialviden til den almene folkeskole og hjælpe de børn, der har brug for særlig støtte? Særligt når man nu udvikler en ny strategi for inklusion i Randers kommune, hvor anbefalingerne fra eksperterne er ”der skal være hurtig og kvalificeret adgang til viden og hjælp, når lærere og pædagoger har brug for det, samt direkte sparring og supervision er centralt i arbejdet med at underbygge et inkluderende læringsmiljø”. Lige præcis de ting som Firkløverskolen praktiserer for at hjælpe børnene tilbage til trivsel og skole, de ting der skal spares væk!

  1. Derfor spørger jeg Randers Byråd: “Alle stilles lige”, hvorfor skal specialskolerne betale prisen, og hvorfor man fjerner det stillads, der giver børn med specielle behov mulighed for at have samme rettigheder som almindelige børn, at kunne komme i skole og modtage undervisning?
  2. Hvorfor skal specialskolerne spare pga. af de stigende udgifter til specialundervisning? Burde man ikke i stedet finde ud af, hvor udgifterne er stigende?
  3. Ligeledes spørger jeg Randers Byråd: Hvorfor vil man ikke investere i børnene og beholde den kompetence, som Firkløverskolen har, så Firkløverskolen kan bidrage med specialviden til den almene folkeskole og hjælpe de børn, der har brug for særlig støtte.

Nete Ankerstjerne
Skolebestyrelsesformand på Firkløverskolen, og mor til et barn med et handicap og tre uden et handicap.
Grenstenvej 59
8870 Langå