Fra 1. januar 2013 til 1. januar 2018 har der ifølge Danmarks Statistik været en nettotilvækst i byområdet i Randers på 1.792 personer. Det svarer til cirka tre procent og er ret godt for en by på Randers´ størrelse
Tallene dækker over mange ting, og budgetkontoret i Randers Kommune laver hvert år en opgørelse på hele kommunens tal, hvor de udspecificerer det. I den seneste opgørelse (fra juni 2018) skriver de, at der forventes byggeri af 365 boliger i 2018 i hele Randers Kommune. Det svarer til én ny bolig pr. dag.
Hvis vi flytter, er det typisk til de tre store uddannelsesbyer Aarhus, Aalborg og København. Og hvis man flytter til Randers, sker det typisk fra Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner. Tallene dækker dog over to grupper mennesker: nogle, der flytter den ene vej, og nogle, der flytter den anden vej.
Hvordan flytter vi rundt indenfor kommunen?
Budgetkontoret har også kigget lidt nærmere på, hvordan befolkningstallet bevæger sig rundt indenfor kommunen og dermed også internt i det voksende byområde. Dvs. i hvilke bydele der kommer flere mennesker, og i hvilke bydele der kommer færre mennesker. Og her må der have kørt nogle flyttevogne fra Vorup/Kristrup (hvor befolkningstallet er faldet) og til Assentoft, Stevnstrup og Ydervang/Vestervang (hvor befolkningstallet er steget).
Tallene passer meget godt med, hvor der har været mest byggeaktivitet de sidste par år, og det bliver interessant at se, hvordan det nuværende byggeri, inklusiv i Vorup/Kristrup, kommer til at påvirke fremtidens befolkningstal i de forskellige områder.
Infrastruktur
Infrastruktur er vigtig for udvikling af en by. ’Hvis du bygger det, vil de komme’, kan man sige, og her er Randers godt på vej. Det er hele Østjylland, der får glæde af udbygningen af E45, hvor de lokale folketingsmedlemmer har været meget aktive for at få dette til at ske.
”Det er simpelthen så vigtigt, at vores veje ikke sander til – det skal være nemt for folk at komme frem og tilbage, og de skal ikke spilde tiden i en bilkø,” siger folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (Venstre), der selv bor i Assentoft. Han fortsætter:
”Det gælder uanset, om de skal på familiebesøg, på arbejde eller bare har lyst til en mindre udflugt – vores by skal have gode forbindelse til resten af landet, især mod syd på E45.”
Havnen
Randers Havn, som måske ikke føles så vigtig for den enkelte indbygger i Randers, tænker på samme måde. Prognoser viser, at der kan ske vækst for havnen, og de ved, at det kræver en større havn. På havnen er man derfor i gang med en langsigtet plan, der skal udvide og udvikle havnen, og når man taler langsigtet, er det årstal længere end 10 år ud i fremtiden, der kommer fra havnedirektør John Morgen, når han taler om det.
Men her og nu kan man faktisk allerede se, at der er aktivitet langs havnens nyindkøbte arealer langs Kristrup Engvej. Arealer, der er indkøbt og matchet op mod andre arealer, der er udlagt til nye miljøområder, så en udvidelse kan ske miljøneutralt.
Lufthavnen
Aarhus Lufthavn er et kapital for sig selv. Den er gået fra at være Tirstrup Lufthavn i gamle dage, over Aarhus Lufthavn, Tirstrup til nu alene at hedde Aarhus Lufthavn. Samtidigt er lufthavnen gået fra at være fanget i en klassisk politisk følsom situation med mange kommuner som ejere og mange politikere i bestyrelsen til nu at have en langt klarere ledelse og ejerstruktur.
Aarhus Kommune er således hovedaktionær (Randers Kommune har blandt andet solgt sine ejerandele), og bestyrelsen er nu præget af erhvervsfolk med Randers-manden Torben Boldsen i formandsstolen. Det har givet mulighed for en EU-godkendelse af investeringer i lufthavnen fra Aarhus Kommune, hvilket igen har givet langt flere ruter og en lufthavn, der nu er i vækst.
En investering og en vækst der giver afkast til hele området, herunder også Randers Kommune.
