Randers Kommune har sammen med fire kommuner udviklet et koncept for mentaltræning i samarbejde med Team Danmark. Konceptet skal give folkeskolelærere i idrætsklasser konkrete værktøjer, som de kan bruge, når de underviser elever i mentale færdigheder og trivsel.

“Vi vil have, at de unge bliver mentalt robuste, så de både kan håndtere talentmiljøet og dagligdagen. De skal ikke bare vide noget om mentaltræning. Det er et håndværk, de skal lære,” siger elitechef i Randers Talent og Elite Morten Arvidsson.