Eller i hvert fald interesseret i forsteninger fra fortidens levn. Ca. 30 personer i alle aldre, samledes på p – pladsen ved Dalbyover Kalkgrav søndag formiddag, for at kigge på forsteninger

 

Dalbyover Kalkgrav udvinder kalk og har gjort det siden 1928, først med håndkraft og siden med maskiner. Kalken bruges til jordforbedringer i landbruget og med et areal på ca. tre hektar, er der nok at tage af. Det var tilbage i istiden, at undergrundens kalk blev presset op til jordoverfladen og mange steder i dag, er det kun dækket af et tyndt lag jord.

Kalken vrimler med liv, ganske vist ikke levende, men forstenede fossile spor. Spor fra livet på bunden af et forhistorisk hav, for over 60 millioner år siden.

Den kalk man ser her, er datidens bund af havet, fra hvor det nordlige Italien ligger i dag. Det er de underliggende kontinentalpladers bevægelse igennem tiden, der har flyttet undergrunden nordpå til Danmark.

 

Betaget af fortidens dyr

Hvem vil ikke være det. – Men når man står med en fossil i hånden, af et dyr der levede for over 60 millioner år siden, kan man ikke andet end tænke på hvordan dyrelivet i havet var dengang. Mange af de dyr kommer man aldrig til at kende, hverken på udseende eller læren om deres liv. Men heldigvis er der også mange dyr, der er bevaret for eftertiden som fossiler. Det er dem man blandt andet kan finde her i Dalbyover Kalkgrupper.

Kalkgraven er åben for besøgende alle ugens dage, hele året rundt. Al færdsel sker på eget ansvar. Kommer man i grupper, skal Østjysk Kalkleje have besked om dette. Man må gerne færdes i graven, selvom der arbejdes, dog skal gul sikkerhedsvest bæres og alle sikkerhedsforanstaltninger skal overholdes. Der er regler for, hvor på pladsen man må færdes, og der er kun adgang til fods. Området er ikke egnet for kørestolsbrugere og dårligt gående, da adgangsvejen er stejl og ujævn, samt hunde er heller ikke tilladt. På infotavlen ved p – pladsen er der oplysninger om graven og en folderkasse. Det er muligt at nyde sin mad ved de opstillede bord/bænk sæt ved parkeringen.

Kalkgraven ligger mellem Randers og Hadsund og ejes af Østjysk Kalkleje.

Arrangementet var gratis at deltage i og med en grundig guidning fra Naturvejleder Ingemann Schnetler, gik folk i krig med hammeren.

 

Mere info om regler for færden og gøren på pladsen kan indhentes på Randers Kommunes hjemmeside www.randers.dk