Et sæt sunde tænder kan få udsatte borgere i job.

Det viser erfaringer fra Vordingborg Kommune.

Nu er et lignende projekt på vej i Randers.

Tandplejen og foreningen ”Børsterne” vil skabe projektet ”Sunde tænder for at få job”. Her vil de sammen tilbyde udsatte borgere tandbehandling som et led i, at borgerne kan komme tilbage til en hverdag med social kontakt, kontakt til familie og en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Målgruppen er udsatte borgere på kontanthjælp, som er over 25 år.

Det skønnes, at der i Randers Kommune er omkring 4.000 borgere, som er særlig socialt udsatte og har behov for tandbehandling.