Randers HK skal i aften forsøge at revanchere den lussing på hele 17 mål som klubben indkasserede mod de danske mestre København Håndbold, der vandt 35-18 i ligaen.

Det sker, når de to hold mødes i kvartfinalen i pokalturneringen i Frederiksberg hallen.

Det er faktisk en gentagelse af en kvartfinale fra sidste år som københavnerne også vandt.

Randers HK har fået ny optimisme efter at holdet besejrede Viborg i ligaen, men der skal en toppræstation til, hvis holdet i aften skal kvalificere sig til det såkaldte Final4, der afvikles mellem jul og nytår.