Flere hundrede børn fra dagtilbud og skoler deltager i by-projektet ”ReMida på menuen”. Projektet munder ud i en udstilling i Randers midt by

 

Med byprojektet ” ReMida på menuen” sætter ReMida gang i kreative og læringsrige processer i

skoler og dagtilbud i Randers. ReMida har til formål at understøtte børn og unges læring gennem kreative processer. Alle byens dagtilbud og skoler er derfor inviteret til at deltage i projektet, hvor temaet – på menuen – indrammes som et dækket bord. Børnegrupper fra skoler og dagtilbud har tilmeldt sig projektet. Børnene arbejder i en reflekterende og lærende proces, hvor der er plads til

kreativitet og fantasi!

 

Samarbejde med butikker

Projektet blev igangsat med kursusdage på ReMida centeret for lærer og pædagoger, hvor Kunstner Karen Ozmec Zachariasen Kolstrup har give inspiration til arbejdet. Herefter har børn, lærer og pædagoger i august og september arbejdet med hver deres menu under temaet ”ReMida på menuen” gennem ReMidas mange overskudsmaterialer doneret at virksomheder i lokal området.

I samarbejder med midtbyens butikker udstilles de mange flotte borde lavet af byens børn fra 22. til 29. september rundt i Randers midtby. Ud over de fantasifulde borde i bybilledet, lukker ReMida dørene op for en udstilling i Kulturhusets store sal med en sanselig oplevelser for store og små i et univers, der vækker sanserne og giver plads for leg og eksperimenter.

Børn der besøger udstillingen vil kunne gå på oplevelse i finurlige aktiviteter, besøge et lyseksperimentarie, en mongolsk byggeklodsstation eller fange sig egen skygge.

 

Udstillingen på kulturhuset er åben for offentligheden fra lørdag 22. til 29. september: Lørdag og søndag fra kl. 11.00 til 15.00 Mandag – torsdag fra kl. 12 til 16.

Om formiddagen er der åbent for tilmeldte grupper fra dagtilbud og skoler.

ReMida har en betydning for den understøttende undervisning i skoler og dagtilbud. De mange materialer giver liv til fantasien og udvikler kreativitet og innovative kompetencer hos både børn og voksne.

 

Fakta om ReMida

ReMida center Randers er et pædagogisk projekt. Det er en nonprofit forening der indsamler overskudsmaterialer fra lokale virksomheder. Materialerne formidles videre til ReMidas mange daglige brugere, skoler og dagtilbud, hvor materialerne får nyt liv gennem kreativ genbrug.

ReMida drives i det daglige af Rita Willum i samarbejder med en aktiv bestyrelse og en række yderst aktive frivillige.

ReMida startede i Randers i 2004. Randers var den første by i Danmark som huser et

ReMida center. Siden er der komme center i Odense, Jelling, Hirtshals og senest i Hedensted.

ReMida Randers modtog i 2011 Randers kommunes Rage op pris og i 2013 Randers kommunes kulturpris.