Fredag eftermiddag indgik forligspartierne Dansk Folkeparti, Venstre, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti forlig omkring budgettet for Randers kommune i årene 2019-2022 

Dette budget er udarbejdet ud fra en vision om stabilitet og udvikling. 

Budgettet indeholder blandt andet fulddemografi på ældreområdet, etablering af 2 nye daginstitutioner, etablering af et botilbud for voksne med autisme, midler til skoleområdet, midler til øget indsats for overvægtige børn, der er ligeledes midler til gratis psykologbehandling til unge mellem 20-25, der er penge til børn med inkontinens, og vi har fået sat Randers Regnskov på budgettet. 

Dette er bare en lille del af de fantastiske ting ,vi er blevet enige om.

Vi vil i Dansk Folkeparti gerne kvittere Borgmester Torben Hansen, socialdemokratiet, Venstre og konservative for nogle gode og konstruktive forhandlinger. Vores ønske var et bredt forlig, og dette blev imødekommet. 

På vegne af et samlet Dansk Folkeparti
Nicolai Estrup
Formand