Med en flytning i løbet af kun halvanden dag har det været en kaotisk opstart for de nye pensionisthaver på Blommevej. Men nu ser tingene lysere ud for de pensionister, der ynder havearbejdet

 

Tidligere lå pensionisthaverne umiddelbart som nabo til Kærsmindebadet, og blev inddraget i det salg som kommunen har haft for hele området.

Der blev ellers givet lovning på, at der var masser af tid, men på grund af en klausul i salgsaftalen skulle pensionisthaverne være ryddet 1. maj. Den varsel blev givet med få dages frist, ellers ville det hele gå til. Så planter skulle graves op og indboet i skurene skulle flyttes af pensionisterne i løbet af kun halvanden dag – i regn- og tordenvejr.

“Det betød også at den jord, vi skulle have her på Blommevej, slet ikke var fræset ordentlig og vi kom til en leret mark, hvor vi sank i til knæene”, fortæller formand Susanne Ullidtz.

“Og det er forbløffende at vi har fået haver ud af det her”, griner hun.

Der var ingen ly og toiletter til de mange pensionister, der flyttede deres haver med de første 14 dage, men ved en direkte henvendelse til Sundheds- og Ældredirektør Erik Mouritsen, kom der skred i tingene.

“Dagen efter stod der toiletter til os, og vi fik fræset jorden, så vi da kan grave 30 centimeter ned. Men det er stadig ikke helt godt, selvom der er kommet liv i nogle af haverne. Men hvis det regner, kan vi slet ikke komme i jorden”, siger hun.

Den kaotiske flytning og opstart i de nye haver har fået en del brugere til at falde fra – og derfor mangler der stadig tre små og seks store haver at blive lejet ud.

“Og det koster altså kun 200 kroner om året at være her. Vi betaler kun for vand og haveredskaber, så det er en billig hobby”, pointerer Susanne Ullidtz.

Haverne ligger ca 50 meter før Vesterbakkeskolen på venstre hånd.

 

Svære betingelser

Der er 34 haver på Blommevej mod de godt 70 på den gamle placering ved Kærsmindebadet og omkring 13 brugere er flyttet med. En af dem er Esther Pedersen. Hun har ikke rigtig fået gang i sin have endnu, men nogle blomster er det da blevet til.

“Jeg har fået fræset jorden igennem af kommunen. Jeg kan ikke selv gøre det, da jeg er over 80 år. Men jeg synker stadig i, hvis det er regnvejr”, fortæller hun.

En anden der er flyttet med er Erik Thomassen – Han har haft have i 15 år.

“Nu skal vi have bygget det op herude, men det tager tid – vi venter stadig på at få huse sat op, så vi har et sted med ly for vejr og vind”, fortæller han.

Men det er også på bedding. Inden 15. oktober skal der være sat containere op til haveredskaber og opholdsrum. Der bliver en overbygget terrasse, og der bliver rigtige toiletter. Men her 14 dage før fristen og ved avisens deadline, er der endnu ikke sket noget.

Men pensionisterne holder ved. De nyder den hygge og det fællesskab der er på stedet. Så selvom nogle gav op, trives fællesskabet stadig.

“Vi måtte også vælge ny bestyrelse, da samarbejdet smuldrede. Men jeg synes, at vi er på rette vej. Og vi vil gerne kæmpe for det her sted, for det er et fantastisk miljø for pensionisterne”, siger formanden, der selv har have, men stadig ikke fået dyrket noget.

Hun venter til næste forår, hvor betingelserne forhåbentlig er bedre.

En betingelse som de dog ikke kan flygte fra – pensionisterne på Blommevej er placeringen. Haverne ligger nabo til køreteknisk anlæg, og her bliver der kørt ræs ind imellem.

“I søndags kunne vi slet ikke snakke sammen for larm – det er lidt irriterende og den placering de har givet os, hvor vi skal gå og hygge hænger slet ikke sammen med de biler, der kører derinde”, siger Erik Thomassen.

“Det er slet ikke den oase det var før”.

Heller ikke Esther Pedersen kan helt forstå, at man har flyttet en gruppe pensionister helt ud på Blommevej, hvor der stort set ikke går busser.

“Vi kan ikke gå den kilometer, der er op til busstoppestedet længere oppe, hvis vi har noget at slæbe på, og busserne kører slet ikke herned i sommerferien og i weekenden. Hvordan de kan få det til at hænge sammen med os, der ikke har bil, forstår jeg ikke”, siger hun.

Hun cykler selv til haverne – det samme gør Susanne Ullidtz, men andre igen er afhængige at nogen kan køre dem, hvis de skal have planter med.

“Men det er nu også svært at cykle, hvis du skal have mere end en plante med”, siger hun.