I et forsøg på at spare penge i Norddjurs Kommune har man netop nu et forslag om at nedlægge Udbyhøjfærgen og Mellerup-Voer-færgen i høring.

Randers Kommune har driftsansvaret for de to færger.

Derfor ser formand for miljø- og teknikudvalget i Randers, Frank Nørgaard, helst, at man finder en anden løsning – for eksempel et automatisk billeteringssystem ved Udbyhøjfærgen.

“Det har der tidligere været snakket om. Der mente man ikke, teknologien var klar, og det er ved at være nogle år siden. Og der vil jeg tro, det er sådan, at teknologien er klar i dag. Jeg kan ikke huske tallene helt nøjagtigt, men jeg mener, der var et par millioner kroner i gevinst ved at have et automatisk billeteringsanlæg deroppe,” siger han.