Der skete et færdselsuheld i går kl. 12.56 i krydset Rådmands Boulevard/Mariagervej i Randers C. En 16-årig pige kom cyklende ud i krydset, da hun blev ramt af en bil, der svingede til højre. Pigen kom umiddelbart kun lettere til skade ved uheldet. Bilisten forsatte uden at give sig til kende. Vedkommende kørte derfra i en sort personbil. Har du oplysninger om bilen eller bilens ejer, kan du ringe til Østjyllands Politi på tlf. 114.