Østjyllands Politi fortalte i går, at man nu er gået på Facebook.

Politiet påpeger i den forbindelse, at anmeldelser af ulovlige forhold som hidtil skal ske ved at ringe 114, skrive en mail til politikredsen eller på www.politi.dk. I akutte tilfælde skal borgerne også som hidtil ringe 112. Den nye Facebookside vil dermed ikke blive brugt til anmeldelser og anden sagsbehandling.

“Facebook er et massemedie, hvor vi selvfølgelig ikke behandler sager eller personfølsomme oplysninger,” siger politidirektør Helle Kyndesen.