En 57-årig kvinde er ved Retten i Randers blevet idømt et års betinget fængsel og samfundstjeneste for bedrageri.

Bedrageriet blev begået mod en 67-årig mand i Aarhus, som hun var handicaphjælper for.

Bedrageriet begyndte i 2012, da hun via en konto på en spilhjemmeside misbrugte mandens konto-oplysninger.

Ikke færre end 580 gange spillede kvinden således for den 67-åriges penge – i alt 270.000 kroner.

Ved retssagen i Randers i sidste uge erkendte den 57-årige kvinde sig skyldig i alle forhold og modtog dommen.